Fællesrepræsentationen_1879-1904

54

2 5 AAR I KORT OMRIDS.

Spidsen med altid at bruge kun dansk Arbejde, og at Staten burde sorge for, at Arbejdet i Straffeanstalterne ikke paa nogen Maade kom til at konkurrere med den private Industri. Og dog vilde det være fejlagtigt at tro, at Fællesrepræsentationens begyndende Virksomhed stod helt uden praktiske Resultater. Dens Henvendelser om en Forøgelse a f Statens Understøttelse til de tekniske Skoler bar Frugt, og der blev lagt Grund i to Retninger. Fællesrepræsentationen optog et Arbejde for en ensartet Aflæggelse af frivillige Svendeprøver Landet over lige­ som for i Kjøbstæderne at faa oprettet ensartet virkende Fo r­ eninger til Understøttelse af rejsende Svende. Fællesrepræsen­ tationen udsendte i 1 881 Fællesregler for saadanne Foreninger, der hos den kunde blive forsynede med de nødvendige, ens indrettede Protokoller og Rejsebøger. Saa kom Direktør Philip Schou. Han havde ikke paa nogen Maade søgt at blive Fællesrepræsentationens Formand. Det var hans Stilling i Kjøbenhavns Industriforening, der efter den Christensenske Tvangsbestemmelse gjorde ham til det. Han saa tydeligt, at der ikke kunde være Meget at udrette. Der kunde efter al Sandsynlighed ikke i lang T id ventes Re­ sultater i de Sager, der fordrede Lovgivningsmagtens Hjælp. Men det var et Forsøg værd, om ikke det Program, han re­ præsenterede som Kunstindustriens ivrige Talsmand, kunde vinde Tilslutning i de vide Kredse, han her kom i Forbin­ delse med; det gik jo ud paa at fremkalde og støtte det bedst mulige Arbejde, en Eliteproduktion, som kunde og skulde finde Kjøbere baade i og udenfor Landet. Herfor talte og virkede han da, og ved given Lejlighed undlod han ikke at fremstille et helt Program. Det skete (November 1 886) i en veltalende Skrivelse, som han vandt Fællesrepræsentationens Bestyrelse for. Skrivelsen var et Svar paa en Forespørgsel fra Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, og i den udvikledes