Fællesrepræsentationen_1879-1904

25 AAR I KORT OMRIDS. 53 frem hos Industriforeningen, men desuagtet blev der Intet til­ overs til at arbejde med for nogetsomhelst særligt Formaal. Begge de første Formandsperioder bære i saa Henseende det samme beskedne Præg, men derfor vare de dog, som vi neden for skulle se, langtfra ens. De vare lige saa forskjellige som de to Formænd vare det i hele deres Optræden. T il nærmere Forklaring af den her skildrede almindelige Situation vil det imidlertid ikke være unødvendigt at gjore opmærksom paa, at den Byrde, som de nævnte Dagpenge og Rejsegodtgjorelser afgjort vare, maa ses som et nødvendigt Middel til at faa Fællesrepræsentationens Sag i Gang. Uden dem vilde det ikke have været muligt at faa de forskjellige Landsdeles Haand- værkere samlede til nogenlunde hyppige Møder. Christensens Formandsaar vare en absolut Indledningstid, i hvilken det sikkert har været, ikke mindst ham, en Tilfreds­ stillelse, at der ud fra Fællesrepræsentationen kunde tales paa den samlede danske Industris Vegne. Fællesrepræsentationen suplerede væsentlig hans Stilling som Formand i Kjøbenhavns Industriforening. Han var det myndige Samlingsmærke, men han naaede ikke at skaffe sin udvortes set, ganske store Myn­ dighed et blot nogenlunde tilsvarende Indhold. Alle de store Ting, der skulde udrettes ved Sammenslutningen, skrumpede forunderligt ind, da man praktisk tog fat paa dem. Selv for- maaede man nemlig saa saare Lidt. Det var Staten, man atter og atter maatte henvende sig til med de store Ønsker om saavel Næringslovens som Toldlovens Revision. Og de poli­ tiske Forhold gjorde, at Staten Intetsomhelst kunde udrette, hvortil endnu kom, at Fællesrepræsentationen ikke var helt enig. Var det saaledes tvungne eller frivillige Lærekontrakter, tvungne eller frivillige Svendeprøver, man skulde ønske? Det var ogsaa nærmest Slag i Luften, naar man i den ene Reso­ lution efter den anden udtalte sig for, at Staten burde gaa i