Fællesrepræsentationen_1879-1904

34

STIFTENDE MØDER.

væsenet, af hvor stor videnskabelig Vigtighed de ellers kunne væ re; ti Folkene leve dog ikke efter bestemte Systemer og lade sig heller ikke regere derefter. Sagen maa derfor be­ handles i al sin Naturlighed«. Nu var det Hovedstaden, der kaldte sammen, og den samlede — for første Gang — Haandværkere fra hele Landet. Det var Lavsvæsenets dyre Sag, det gjaldt, og Mødet blev holdt i de kjøbenhavnske Bageres gamle Lavshus, Læderstræde Nr. 29 (nu Nr. 26), hvor Haandværkerforeningen havde sine Lokaler, men i den Etage af Huset, hvor det tekniske Instituts store Sal fandtes. Det er saa naturligt, at Haandværkerfor­ eningen efter hele sin Fortid her er den Førende, og den for- maaede da ogsaa at samle et endog stort Møde, 76 Delegerede fra Kjøbenhavn, som Regel en Mester og en Svend fra hvert af Byens Lav, samt 50 Delegerede fra 35 Kjøbstæder. Det ser stort og godt ud, men dog er her Forskjelligt at bemærke, og den, der underretter os derom, er den J. A. Hansen, som i 1836 var Kjøbstadhaandværkernes Fører. Men nu havde Meget forandret sig. Den fattige Provins-Skomager var bleven en betydende Politiker og Redaktør i K jøbenhavn, og hans Blad »Morgenposten« var langtfra venligt overfor Haand- værkerforeningens store Møde. J. A. Hansen var imod For­ eningens Kamp for at bevare Lavsindretningen med saa faa Forandringer som muligt. Det vilde dog være urigtigt at sige, at J. A. Hansen her­ ved stillede sig diametralt imod, hvad han havde arbejdet for i 1836. Naar han havde kæmpet for Kjøbstadhaandværkerne, var det for deres ubeskaarne Næringsret overfor Landhaand- værkerne, ikke paa nogen Maade for deres Lavsvæsen. Han siger i et af sine Smaaskrifter mod Landhaandværkerne, at han for sit Vedkommende kunde gaa med, endda til en Op­ hævelse af Lavene, »naar kun Alt saa blev sat paa samme