Fællesrepræsentationen_1879-1904

STIFTENDE MØDER. 33 to, tre gjort til Mester, ti kun som saadan kunde han møde. Og den nye Mester ikke alene mødte, men blev en af de Ledende, og det var ikke hans Skyld, at der ikke kom Noget ud af Sagen. Han var ivrig nok. Ogsaa efter, at det Hele var strandet paa Frederik V I ’s almindelige Erklæring om, at han nok skulde tænke over det, vedblev J. A. Hansen at agitere imod Landhaandværkerne. Der opnaaedes Intet herved, men Tiderne bedrede sig i Almindelighed. Kampen for Tilværelsen synes at være bleven mindre haard, da Haandværkerforeningen i Hillerød i Septem­ ber 1846 paany kalder paa Kjøbstadhaandværkerne. Den vil have de sjællandske Kjøbstæders Haandværkere sammen, for at de kunne »samtale om, hvad der ved fælles Kræfter og i Overensstemmelse med Landets Love var at foretage for at fremme denne efter vor Lormening ikke uvigtige Stands Vel­ være og borgerlige Existens«. Udtrykkene ere anderledes be­ herskede end i Opraabet fra Assens, og det endskjondt Ljenden var den samme. Det er igjen Landhaandværkerne, der skulle bekæmpes. Men det er ikke disses uheldige Indflydelse paa Kjøbstadhaandværkernes ringe Næring, der er Anledningen. Nej det er et Andragende fra 1 1 4 Landhaandværkere i Hol­ bæk Amt om Indførelse af Næringsfrihed paa Landet, der bringer Hillerød Haandværkerforening i Bevægelse. Og det har sin Interesse at se, at den herved antydede Svingning er helt gjennemført i den Indstilling til Indenrigsministeriet, som »Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn« forelægger den fra hele Landet sammenkaldte store Haandværkerforsamling i Hovedstaden i Ju li 1856. Her tales ikke med et Ord om Arbej­ det for det daglige Udkomme, her drages udelukkende i Leding for, eller rettere imod Principer. Man tor ikke, hedder det i Ind­ stillingens motiverende Indledning, »her gaa ud fra alminde­ lige statsøkonomiske Teorier og disses Anvendelse paa Lavs- C. Nyrop: Fællesrepræsentationen. 5