Fællesrepræsentationen_1879-1904

10

FRA TID EN FOR.

stitueret »Næringsstandsforening« virke med en af den ud­ givet »Tidende for Næringsstanden«. Men Bladet gik ind allerede i September s. A., og i April 1 861 ophørte Forenin­ gen. Tiden bortødsledes paa et helt forgjæves Arbejde, og da den i Januar 1862 kom, gik man, siger Haandværkerforenin- gens Historieskriver, »saa uforberedt som vel muligt« ind til den nye Ordning. Førerne i Kjøbenhavn havde selvfølgelig handlet efter bedste Overbevisning, inderlig opfyldte som de vare a f deres Sags ubetingede Retfærdighed. Men de havde set lidt vel gammeldags, lidt vel naivt paa Forholdene. Fo r dem havde den de enkelte Haandværksfag tillagte udelukkende Nærings­ ret staaet som en for evige T ider vel erhvervet Rettighed; at skride ind mod den var en »revolutionær Anvendelse af L o v ­ givningsmagten«. Lavsvæsenet var bleven en urorlig Del af det danske Retsliv, og derfor var en Kuldkastelse af det nær­ mest at betragte som en Forbrydelse. Men vare Lavene mon helligere end Enevoldsmagten, var Næringsloven en storre Omvæltning end Grundloven? De oversaa helt, at havde Tiden tilladt det Ene, kunde den ogsaa tillade det Andet, Næringsfriheden, som alle Haandværkere end ikke stod fjendt­ ligt imod. Men hvorledes man nu end vil se og bedomme Lavs­ forsvarernes Optræden, sikkert er det, at de een Gang vakte, een Gang i Bevægelse havde kæmpet af al Magt. Tiden havde været rig paa Anstrengelser, Spænding og — Skuffelser. Nederlaget fulgtes derfor naturligt af en Slappelse, hvis V irk­ ning forstærkedes derved, at i alt Fald enkelte kjøbenhavnske Lav, harmfulde over det Skete, ligesom trak sig helt tilbage. A lt fik gaa, som det vilde. Og ret beset, sagde ogsaa det sejrende Parti, det helt doktrinære Frihedsparti, ganske det Samme. Den Gang var det jo for Mange næsten en T ro s