Fællesrepræsentationen_1879-1904

FRA TIDEN FOR. 9 holdtes dog endnu helt roligt. Men da sidstnævnte Forening først i 1856 paany skrev og foreslog, at alle Haandværker- foreninger i Kjøbstæderne skulde træde sammen i et Selskab »for at virke til fælles T arv med Hensyn til Bevarelsen a f Lavenes Rettigheder«, var Sagen bleven alvorlig. Rigsdagens Forhandlinger truede stærkt, nu følte man, at man maatte træde frem, og Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn gav sig da i denne sene T im e til ivrigt at samle Tropperne. Fra den 25 til den 28 Ju li s. A. afholdtes der i Kjøbenhavn et hele Landet omfattende, stort Haandværkermøde. Delegerede fra Hovedstaden og fra Kjøbstæderne vedtog en Indstilling, som overraktes Indenrigsministeren, men derved stansedes ikke den alt begyndte Udarbejdelse af et Forslag til en Næringslov. Og det hjalp heller ikke, at Udvalget, der havde forberedt Mødet, konstitueredes som en blivende »Næringsstandens Komite«. Den formaaede ikke at tage det op med de ivrigt interesserede Modstandere. En Adresse, som den forberedte, og som fik 15,000 Underskrifter, kom først i September 1857, og da Komiteen, for at gjöre det störst mulige Indtryk paa Frederik V II, vilde henvende sig til ham ved et stort Lavsoptog med Emblemer, Faner og Musik, blev det forhindret. Saa vilde Komiteen endelig ved en Massedeputation fra hele Landet »for Tronen nedlægge det sidste Vidnesbyrd om, at vor Begjæring og vore Bonner fandt stor og almindelig Gjenklang«, det skulde ske den 2 Januar 1858, men — allerede den 29 De­ cember 1857 forelaa Næringsloven med Kongens Underskrift. Frihedsbegejstringen havde sejret, Haandværkerforeningerne vare slaaede. Det afgjörende Brud med Fortiden var sket. Men endnu kunde og vilde »Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn« ikke ret tro det. Inden Loven den 1 Januar 1862 traadte helt i Kraft, maatte der kunne ske en Revision af dens Bestemmelser. Herfor skulde en i April 1858 kon