Fællesrepræsentationen_1879-1904

6

FRA TID EN FO R.

ikke helt fagligt; Foreningens »Hensigt« var at samle Med­ lemmerne til selskabelig Underholdning, at'virke for »Enighed og gjensidig Velvilje blandt Borgerne«. Men allerede dette er et Fremskridt, der maa lægges Mærke til; da Haandværker- foreningen i Kalundborg stiftedes 1850, var et af Motiverne, at Haandværkerne dér atter og atter faldt igjennem ved Bal- lotationen som Medlemmer i Byens Klub. O g saa nævne vi da som de opstaaede Foreninger fire Borgerforeninger: i Hobro (1848), Svendborg ( 18 5 1) , Rudkjøbing (18 5 3 ) og Viborg (18 54 ); to Borger- og Haandværkerforeninger: i Roskilde (1840) og K jøge (1847) samt nitten Haandværkerforeninger: i Hillerød (1846 ), Aarhus, Randers og Aalborg (1848), Stubbekjøbing (1849), Horsens og Kalundborg (1850 ), Nykjøbing paa Falster og Nysted (18 52), Holbæk (18 5 3 ), Nakskov, Frederikshavn og Grenaa (1854), Sæby, Storeheddinge og Stege (18 5 5 ), Viborg (1856 ) samt Skive (18 57). Men der kan kun nævnes to Fo r­ eninger, i hvis Navn der forekommer Noget med Industri ved Siden af Haandværket, nemlig Haandværker- og Industrifor­ eningen i Assens (18 5 3 ) og Foreningen til at fremme Haand- værk og Industri i Slagelse (1856). Den heri liggende Udvikling er selvfølgelig og naturlig. Fortiden maatte medføre, at det blev »Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn«, der toges til Mønster; det var dens Sprog, der forstodes. O g hertil kom endnu den Omstændighed, at denne Forenings Skaber, Snedkermester (senere Krigsraad) Lasenius Kramp i 1843 havde faaet den fortjenstlige Haand- værker-Læreanstalt »Det tekniske Institut« i Gang og forstod at interessere Provinsforeningerne for den betydningsfulde Undervisningssag. Flere Steder under de lokale Foreninger opstod der mindre tekniske Skoler, som Kramp tilsaa. Det var et absolut Fremskridt. Der kom i det Hele paa flere Maader L iv og Bevægelse i Provins-Haandværkerforholdene.