Fællesrepræsentationen_1879-1904
FRA TID EN FOR. 7 Saaledes ogsaa paa Sangens Omraade. Den i 1839 stiftede Studentersangforening fulgtes af den 1843 A. P. Berggreen oprettede »Haandværkersangforening«, der kastede rige Tone bølger ud og i 1846 førte til Oprettelsen af først Typografer nes og saa Malernes Sangforening, alle i Kjøbenhavn. Men Sangen gik videre, og navnlig satte den Spor i og efter de bevægede Krigsaar. Da Soldaterne i 1849 vendte hjem fra det andet Aars Felttog, indøvede man i Horsens Afs3Tngel- sen af Fædrelandssange og herved skabtes i Avgust 1850 den Forening dér, en Haandværker-Sangforening, der i 1853 konsolideredes som »Haandværker- og Sangforeningen i Hor sens«. Under de rige og dybe patriotiske Roreiser, som fik L iv i 1848, afrystede Kjøbenhavns Haandværkere den sidste Rest af det tyske Zunftherredomme, som var blevet tilbage efter Fo r ordningen af 1800, og denne Bevægelse gik strax videre til Provinserne. Man jublede overalt efter Felttogene over Dansk hedens Sejer, og man jublede paa samme T id ogsaa over den ved Grundloven erhvervede borgerlige Frihed. Selvfølgelig var man i Haandværkerkredse ikke uopmærksom paa, at denne Lov indeholdt en Bestemmelse (§ 88), der lød saaledes: »Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov«, men man følte sig næppe stærkt berort deraf. Hvor mange farefulde Tider havde Lavene ikke gjennemstridt og overvun det, og her var jo kun henvist til en Fremtid, som maaske aldrig kom, til Love, man endnu ikke havde set blot et Ud kast til. Da Hillerød Haandværkerforening i 1846 vilde have »Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn« til at interessere sig for et Andragende til Kongen imod en fra 1 1 4 Landhaand- værkere til Roskilde Stænderforsamling indgiven Petition om fri Næringsdrift paa Landet, fraraadede Foreningen at rore
Made with FlippingBook