EventyrUdlandet_1905

241

mener vel dermed blind for den Elskedes Mang­ ler; men Goldschmidt berøvede den ogsaa Synet paa de Omgivelser, hvorunder han færdedes. Saa løjerligt det klinger, gik han længe i den naive Tro, at Ingen lagde Mærke til den Hyl­ dest han bragte sin Ungdoms Ideal, med hvem han mødtes tidlig og silde; men lidt efter lidt fik han dog Øje for, at man lagde Mærke til Forholdet, og at der var en hel Eskadron Dyds­ dragoner efter ham. Saa besluttede han at hævne sig. Til daglig kom Damerne ikke i den skandi­ naviske Forening; men Lørdag Aften var viet til selskabelige Sammenkomster, hvor der blev læst højt, musiceret og til Slut danset. Paa en saadan Aften var ogsaa hun ganske mod Sæd ­ vane kommet; men Goldschmidt mødte ikke, og rundt i Krogene hviskede og tiskede man om det store „Hvo rfo r?“ Klokken blev henad tolv og man stod lige i Færd med at bryde op, da Gangklokken ringede, og lidt efter traadte Goldschmidt ind. Hans Blik foer søgende rundt i Salen, han syntes at studse over, at der endnu var saa mange til S te d e ; men da han opdagede hende, som stod midt paa Gulvet, omringet af en Flok ældre Damer, Vilh. B ergsøe: Eventyr i Udlandet. 16