EventyrUdlandet_1905

231 med tømte Lommer, og da Fyrene vedblev at gaa efter mig, satte jeg mig paa en Afvisersten, svøbte mig tæt ind i min Kappe og lod Hovedet synke ned paa mit Bryst. Lidt efter greb den ene mig haardt i Skulderen; men da løftede jeg Hovedet i Vejret, saa’ paa ham med et bønligt Blik og sagde: „Giv mig en penny, jeg har ikke smagt Mad i tre Dage.“ „Det var S atan s!“ sagde Holbech, „og hvad gjorde saa F y re n e ? “ „De bandede og gik deres Vej,“ sagde Gold- schmidt, „og det samme gjorde jeg.“ Holbech sendte ham et hvast Blik og spurgte: „Havde De da været hjemme for at skifte D ra g t?“ „Nej, jeg kom jo lige fra Selskabet,“ svarede Goldschmidt naivt. „Naa saadan,“ sagde Holbech med en beteg­ nende Fløjten. „Ja saa er det vist bedst, at vi gaar hjem i de Klæder, vi har, Farvel!“ og dermed langede han sin Kappe ned fra Knagen, satte sin spidspullede Hat paa Snur og gik med et Blik til Goldschmidt, som tydelig sagde ham Tak for sidst. Fra den Aften kom Goldschmidt ikke mere i „Chiavica del bufalo“. Men blev han saaledes hjemløs i Dydsforeningen, fandt han sig snart til Rette i en anden, hvor der kun var