EventyrUdlandet_1905

226 borte; thi som Redaktør af „Nord og S y d “ havde han temmelig skarpt kritiseret forskellige Kunst­ nere, og det lod til, at disse ikke havde glemt det. Virkelig holdt Goldschmidt sig i den første Tid meget tilbage fra Kunstnerkredsen, som han iøvrigt har bedømt temmelig haardt i sin Ro­ man „Arvingen“, hvor han synes at glemme, at Kunstnere maa arbejde ogsaa i Rom for at kunne leve, og jeg blev derfor ikke lidt overrasket, da jeg en Aften traf ham under Forhold, hvor jeg mindst havde ventet at se ham. Je g har tidligere omtalt, at Holbech havde samlet en lille Kreds af de mindre Begavelser, som han havde givet det mærkelige Navn af „Dydsforeningen“. Dietrichson mener, at For­ eningen kaldtes saaledes, fordi den havde den Dyd at finde den bedste Vin. Men dette for­ holder sig ikke rigtigt, Navnet staar i Modsæt­ ning til den skandinaviske Forening, som Hol­ bech betragtede som udydig, fordi man dér spillede Kort, læste Aviser og vrøvlede Tiden bort. Særlig var han fornærmet over, at For­ eningen optog Damer og „andre Fjanter, som ikke forstaar sig det mindste paaKun st“ ; men Hemmeligheden var nok egentlig den, atHol­ bech hellere vilde være den første blandt de Smaa end den sidste blandt de Store.