EventyrUdlandet_1905

224 faa lykkelige, som nød „en dolce far n ie n te“, snart drivende om paa Forum eller i „Traste- v e r e “ for at studere Folkelivet, snart fortabende sig i Vatikanet og Kapitoliums Kunstskatte, for derfra at hente Stof til de Værker, der skulde bringe deres Navn til Efterverdenen. Der var saadanne tre, nemlig Mei'r Goldschmidt, H i­ storikeren Munch og Kristian Arentzen, der fulgt af sin Hustru rejste paa det „Anckerske Legat“. For de to sidstes Vedkommende er Romerop­ holdet gaaet forbi uden at sæ tte nogen litterær Frugt; men Goldschmidt, som for anden Gang besøgte den hellige Stad, har fuldt opvejet de andres Tavshed ved sin Roman „Arvingen“ og de ypperlige Skitser, som under Titel af „Hvor­ ledes man fortæller i Rom“ findes i hans poe­ tiske Skrifter. Og Grunden hertil var den, at han ikke alene havde en dyb og inderlig Kæ r­ lighed til Antiken, men at en af dens Guder, den flygtige Eros, havde givet ham den Fjeder af sin Vinge, hvormed han skildrer sit Ophold i Rom. Da jeg en tidlig Vintermorgen slentrede forbi „Café greco“, sa a’ jeg to nye Danske sidde ved et af de smaa Marmorborde, i Færd med at indtage deres Frokost. Den ene var en lille, temmelig før Mand i en tyk, dansk Vinterfrakke,