EventyrUdlandet_1905

220 udbrød smertelig: „Jag begripar icke, att jag skal resa, nej, jag begripar det inte alls!“ Og dermed sprang han over en af Barriérerne, steg op paa Fodstykket af en antik Venus-Statue, og udbrød, idet han kyssede den: „Jag alskar Roma och Dig.“ Da han atter kom hen til mig, havde han Taarer i Øjnene, — ja saaledes studerede man dengang, saaledes elskede man dengang Roma. Nu er det anderledes; thi kun faa af de Kunst­ nere, der nu færdes dernede, bryder sig om For­ tidens Traditioner, og da en bekendt svensk Maler havde væ ret oppe i Rafael’s Stanzer, ud­ brød han, da man spurgte ham om hvad han syntes om Rafael: „Jag nekar inte till att den karl’n hade talent, men målare borde han ju aldrig h a ’ blifvit.“ De to sidste af vore Arkæologer var begge Nordmænd og beklædte efter hinanden Sekretæ r­ posten hos Bravo. Batzmann, som senere blev Journalist i Norge, var en livlig Natur, men bevægede sig meget i Paradoxer, og da han en Dag vilde forsvare den Sætning, „at Kvinden ikke var andet for Manden end en „mezzo caldo“, hvorved han kunde varme sig“, blev han taget ordentlig i Skole af Fru Collin, der paa