EtDanskBoligselskabsHistorie

XII. HVOR MANGE SOCIALE BOLIGSELSKABER ER DER ANVENDELSE FOR I HOVEDSTADEN?

For en saglig B e trag tn ing m aa det siges a t være en betænkelig Udvikling, at der for T id en eksisterer et forholdsvis stort Antal Boligselskaber i København og Omegn, nem lig 6, hvorhos Københavns Kommune tillige er Storbygherre. I Tider, hvo r Byggeriet h a r m ind re Om fang end nu, vil de mange Selskaber ikke kunne faa den fornødne Beskæftigelse — i Trediverne byggedes der aarligt i Hovedstaden gennem sn itlig ca. 430 sociale Lejligheder— ,og Muligheden for, at et begrænset Byggeri skal fordeles p aa saa mange Boligselskaber, h a r de r­ for ikke alene In teresse for Selskabernes in terne Adm inistration, men er tillige af positiv Betydn ing for det Offentlige. T h i uden den fornødne Beskæftigelses­ grad vil Selskaberne sim pelthen ikke være i Stand til a t anskaffe og vedlige­ holde det administrative Apparat, som er deres eneste Forudsæ tning for at kunne gøre v irkelig Fy ldest p a a Om raade t. Det m aa derhos have væ re t en selvfølgelig Forudsæ tning ved Udgivelsen af Loven af 13. A p ril 1938 om Støtte til Boligselskaberne, a t disse efter deres N a tu r bør være kontinuerlige (for m ind re Provinsbyers Vedkommende m aa m an dog — og navnlig i en O v e rg ang stid— i nogen G rad mildne disse K rav ). Ikke desto mindre h a r S tem n inge r og Indflydelser g jort sig saaledes gældende, a t Folke­ tingsudvalget i en B etænkn ing af 19. M arts 1942 h a r erklæret som sin O p fa t­ telse, a t det »ikke er en Betingelse for a t yde L aan til en Boligforening, a t den stadig fo rtsæ tte r Byggevirksomhed, og det skal saaledes ikke være udelukket at meddele Anerkendelse af Selskaber, som fortrinsvis henvender sig til en stedlig eller faglig beg rænset K reds af Personer eller vil løse begrænsede Opgaver, naa r Selskaberne iøvrigt opfy lder Lovens Betingelser og efter Ministeriets Skøn ha r Raadighed over den Sagkundskab p aa Byggeriets Om raade, der er fornøden for, at de M id le r, som S ta ten sæ tter ind til Fremme af Boligbyggeriet, kan faa den mest hensigtsmæssige Anvendelse.« I Modsætning hertil vil m an kunne hævde, a t et Byggeri, de r i u d ta lt G rad m aa siges at repræsentere det O ffen t­ lige, idet det regne r m ed en P rio rite ring af henved 100 %, bør være udsty iet med saadanne K ræ fte r gennem dets Beskæftigelse og Adm inistration, a t det Offentlige k an føle sig solidt repræsen teret. Stemninger og Paaviikningei fia folk, som ønsker a t udviske Grænsen mellem socialt og privat Boligbyggeii ved at m edtage tilfæ ldige og ikke kontinuerlige Byggerier, burde ikke kunne foi- styrre den rationelle O pbygn ing af Boligselskaber, af hvis Arbejde saavel de op- naaede sociale R e su lta te r som Statens og Kommunernes økonomiske In tei essei er ganske afhæng ig. E nd m ind re Væg t kan der lægges paa fremkomne U d ­ 209