ErindringerFraGamleKglBibliothek

60 nære Naboskab gav maaske Anledning til, at jeg altid mødte stor Venlighed hos ham, og jeg fandt senere ved Bibliotheket en god Lærer i ham. For andre har han maaske været mindre tiltalende paa Grund af sit Alvor og sin Indesluttethed. Kun i ét Tilfælde har jeg seet ham rig­ tig vred, og det var, naar han hørte Bøllirig tale om, at Bibliotheket burde have sin nærmeste Udvidelse ved, at den underste Etage blev afgivet til det. Da kunde han blive helt misfornøjet, gik fra Kontoret ind i den store Bibliothekssal og lukkede Døren haardt i efter sig. Grun­ den til hans Alvor laa maaske i hans Karakter, men den kan ogsaa have været fremkaldt ved hans Sygelighed. Da han i 1845 var i Paris, blev han syg, og han forvandt al­ drig Efterveerne af denne Sygdom. Det var en Underlivs­ betændelse, han dengang led af; han havde stadig Smerter, som han med Energi bekæmpede, saa at man ikke mær­ kede til, at han altid følte sig ilde. Tilsidst svækkedes og­ saa hans Aandsevner. Jeg husker, at i 1859 , vistnok i Februar, da han besøgte mig, medens jeg laa syg paa For- haabningsholm hjemme hos min Fader (selv boede jeg paa Borchs Kollegium), fortalte han mig om, hvorledes han Aftenen iforvejen vilde besøge en Familie paa Øster­ gade (Rafaels), men var gaaet fejl og var kommet ind i et forkert Hus og ind til en forkert Familie, hvor han saa tilbragte lang Tid, før det gik op for ham, at han ikke hørte hjemme der. Den 16 . December 1859 gjorde min Fader i Anledning af mit Bryllup et Selskab, hvortil Bøl- ling og Lassen vare indbudte. Lassen havde en noget ældre, elskværdig, livlig Dame tilbords, men det gjorde et tungt Indtryk at se den alvorlige, tause, næsten noget sløve Mand ved hendes Side; det kan jo være, at de ham uvante Omgivelser ikke virkede saa oplivende paa ham, som det var ventet. Ikke længe efter kom Katastrofen. Da han den 19 . Januar 1860 kom fra Geheimearkivet til Bi­ bliotheket med Overfrakken over Skuldrene, blev han