ErindringerFraGamleKglBibliothek

57 der stred imod hans Overbevisning om, hvad der var det rigtige; han var vistnok ensidig og havde ikke let ved at gaa ind paa Overenskomster. Han havde vist heller ikke, efter sit Naturel, let ved at forhandle med Skue­ spillerstanden. Imidlertid, han var dog Theatrets Økonomi­ inspektør i 19 Aar. Hvad der gjorde Lassens Forhold til Theatret noget ubehageligt, var den Omstændighed, at han i 1835 , vistnok efter Molbechs Ønske og Forslag, fik Ansættelse ved det store kongelige Bibliothek som Kopist ved Udlaansproto- kollen, en Benævnelse, som 1845 blev ombyttet med: „Inspektør ved Bibliothekets Udlaan“. Paa Bibliotheket skulde han være visse bestemte Timer hver Formiddag, netop de Timer, i hvilke Theater-Folket helst vilde søge ham. Ved Bibliotheket forblev han i mange Aar i den sam­ me Stilling, indtil han i 1857 efter Molbechs Død overtog dennes Forretninger og efter megen Snakken frem og til­ bage den 16 . Februar 1859 udnævntes til tredie Biblio- thekssekretær. Naar man saa den høje, magre Mand, med det blege, alvorlige Ansigt, de mørke Øjne og det sorte Haar, staa plantet ved Pulten med Udlaansprotokollen, dækket af en udslaaet Avis, foran sig, kunde man være berettiget til at tro, at han ikke havde meget andet at tage vare end at udlevere de bag ham hensatte Bøger, som vare bestilte den foregaaende Dag, og modtage nye Bestillinger, — der til Stadighed vare temmelig faa. Men man vilde gjøre ham Uret ved at beholde en saadan Tro. Thi han havde be­ nyttet Tiden til at vinde et betydeligt Lokalkjendskab til Bøgernes Plads i Bogsalene, hvilket kom ham tilgode f. Ex. naar han anvendte sin Sporsands til at finde Bøger, som ikke fandtes paa deres rette Plads, men vare forsatte1). I nogle Literaturer var han hjemme som faa, f. Ex. i den *) Præ m ien for at finde en saadan forsvunden B og var en 4 S killings B olle.