ErindringerFraGamleKglBibliothek

49 efter Generalforsamlingen d. 15 . April, da han traadte til­ bage, blev holdt en Kompotation til Ære for ham.“ Fra Fastelavnsgildet den 22 . Februar samme Aar 1830 fortæller P. V. Jacobsen en morsom lille Historie om Fa- bricius og Professor Sibbern: „I mit sidste Brev,“ skriver han, „hvori jeg omtalte Maskeraden i Foreningen, talte jeg nok ikke om Sibberns Glæde over den. Han var inderlig glad over den og især over Fabricius, som han ansaa for Ophavsmanden dertil. Da denne stod og talte med nogle Andre, stod Sibbern ved Siden og saa med et underlig mildt Blik paa den Døve, men uden at sige No­ get, hvorimod han bestandigt slog ham sagte med den flade Haand paa Ryggen. Da Fabricius gik, sagde han til de Andre: „Det er et fortræffeligt Menneske, den Fabri­ cius; men det- er Skade, at han er døv. Man kan ikke raabe højt nok til ham, man maa derfor vise ham sin Tak­ nemmelighed ved at klappe ham.“ Det havde han nu ud­ fundet.“ Snart efter, 22 . April, døde Rahbek, og den 16 . Juni holdt Studenterforeningen en Sørgehøjtid for Foreningens indtil da eneste Æresmedlem. Fabricius holdt Mindetalen, om hvilken P. V. Jacobsen siger, „at den var ikke slet,“ efter at han lige forinden har sagt om Oehlenschlægers Kantate, at den var fortrækkelig slet1). Orla Lehmann om­ taler ogsaa Mindetalen af F. Fabricius, „der som Studen­ terven og gammel Student paa en Maade arvede Rahbeks Plads2).“ Aaret efter fik Fabricius en Stilling, ved hvilken han kunde bevare Forbindelsen med de Unge, idet han blev ansat som Viceprovst paa Regentsen med to Værelser og fri Brændsel, men uden Løn; denne fik han først 1842 med 100 Rdl., og i 1848 fik han en rummeligere og bedre Lejlighed med 3 Værelser. Det gode Forhold, i hvilket

x) P. V. Jacobsens Breve ved J. Clausen, Kbh. 1899, S. 118. 2) O. Lehmanns Efterladte Skrifter. I. Kbh. 1872, S. 43. Chr. B ruun: Erindringer fra det gam le kgl. B ibliothek.

4