ErindringerFraGamleKglBibliothek

44 den hele Tid blev foretagen tilfods; ved Afrejsen havde Moldenhawer ikke andre Klædningsstykker med sig end dem, han havde paa. I 1823 , da Thiele var i Italien og til­ bragte nogle Uger i Tivoli, „overraskedes jeg en Dag, siger han, af min gamle Rejsefælle fra 1819 , Carl Molden­ hawer, der havde gjort en Sviptour til Italien og nu drog med mig tilbage til Rom1)“. En anden Gang vandrede han om Vinteren og alene igjennem Frankrig. Vejen imellem hans Landsted i Taarbæk og Bibliotheket tilbagelagde han paa sine ældre Dage frem og tilbage tilfods. Den stadig paa Strandvejen — trods Jernbanen — vandrende gamle graa- haarede Mand tildrog sig Kongens og Kronprindsens Op­ mærksomhed. Moldenhawer var en ret høj Mand; jeg har kun kjendt ham som Graahaaret og med graa eller hvide Bakkenbarter. Han havde et saare mildt og behageligt Væsen. At Sønnen af Overbibliothekaren ved det store konge­ lige Bibliothek fik Ansættelse ved dette, kan vel ikke siges at være noget Under; snarere var det et Under, at han strax, i Aaret 1814 , blev beskikket til Inspekteur paa Læse­ salen, altsaa 19 Aar gammel, men i højere Grad var det et Under, at han forblev i denne Stilling indtil sin Død, i omtrent 56 Aar. Naar han ikke rykkede op i nogen af de højere Stillinger, kan Aarsagen jo have været den, at han ansaas for mindre skikket til at beklæde disse, men jeg har engang hørt sige, at det var hans eget Ønske at be­ holde den Plads, han fra først havde faaet, og at der var givet ham Tilsagn om, at dette Ønske skulde blive opfyldt. Thiele ytrer2), at „Carl Moldenhawer fungerede med en utrolig Tjenestepligt paa Læsesalen. Efter 40 Aars Forløb stod han endnu der, uforandret, ligesom den Skildvagt, der blev glemt paa sin Post og blev staaende.“ Ordene 40 Aar maa vidne om, at de ere nedskrevne ved Aaret

*) J . M. Thiele, A f m it L ivs Aarbøger, 1795— 1826, K bh. 1873, S . 158, 159, 258. 2) Thiele, A f m it Livs Aarbøger. S. 190.