ErindringerFraGamleKglBibliothek
39 vare tilgængelige for Publikum1), og saa henvendte man sig til Bølling med sine Ønsker eller for at tale med ham om Bøger. Han kom saaledes i Forbindelse med forskel lige Lærde, som han i mange Aar hjalp til at faa Bøger sendte fra Bibliotheket, f. Ex. Kalkar og Paludan Müller i Odense, P. W. Becker i Kjøng, senere i Soderup, Christian Wilster, P. Hjort, Wegener i Sorø, Deichmann paa Her lufsholm. Som Udlændinge, med hvilke han kom i For bindelse kan jeg nævne: Schröder i Upsala (ham har jeg seet her paa Bibliotheket ca. 1858 2), Juristen Professor Schlyter , Historikeren Professor Cronholm, Arabisten Pro fessor Tornberg, Professor, Universitetsbibliothekar Ber- ling, alle i Lund (jeg har seet dem alle fire), David Laing i Edinburgh (ham har jeg seet her paa Bibliotheket ca. 1860 ), og den amerikanske Digter Longfellow, med hvem Bølling korresponderede,— det sidste Brev fra Longfellow kom hertil nogen Tid efter Bøllings Død. Efter at have fortalt om Bølling som Bibliotheksmand, vil jeg nu gjerne fortælle noget om ham som Person. Han var af Middelhøjde, ret bredskuldret, og paa sine ældre Dage noget korpulent, men dog, som han altid havde væ ret det, let i sine Bevægelser. Han havde blaa Øjne, i sine yngre Dage en kraftig blond Haarvæxt, men i de ældre Dage var han temmelig fri for Haarbeklædning. Da hans Kone paa en sørgelig Maade gik bort, blev han pludselig hvidhaaret. Han havde fra sin tidlige Ungdom et Ar paa Spidsen af Næsen, idet han engang havde stødt sig ved at »Tje neste-R eglem entet i B ibliotheket blev til dagligt Brug ikke strengt overholdt. Baade den elskvæ rdige, m en sygelige W erlau ff og M olbech forekom m ig kun som Bibliothekarer for deres egn e private Studiers og Forfatterskabs V edkom m ende. B ølling besørgede m ed en sjæ lden Punktlighed Sekretairernes Forretninger. — M olbech indfandt sig i Reglen ikke, førend det var T iden at lukke, m en han blev da siddende ved sit Arbejde til langt ud paa Efterm iddagen. W erlauff var i A lm indelighed paa O pdagelsesrejser iblandt M a nuskripterne, og der var han i sit rette E lem ent.“ Thiele, A f m it Livs Aarbøger, Kbh. 1873, S. 190. T hiele var E m bedsm and ved B ibliotheket fra 1820— 1835. 2) J e8 tæ nkte dengang paa at søg e et A djunktem bede i Randers; det fik Schröder at vide, og han trængte stæ rkt ind paa m ig for at formaa m ig til ikke at opgive B iblio theket. *) Thiele fortæ ller — det var endnu i O verbibliothekar M oldenhaw ers Tid
Made with FlippingBook