ErindringerFraGamleKglBibliothek

34 delse flere Aar efter, idet det blev fastsat, at de til Udlaan forlangte Bøger fra 1. Maj 1854 skulde udleveres strax samme Dag som de bleve forlangte. Medens Arbejdet gik sin støtte, ensformige Gang Aar for Aar, blev der engang givet Bølling en interessant Af- vexling. I Aaret 1845 foretog han nemlig med offentlig Understøttelse en Rejse til Udlandet, for at se nogle af Europas store Bibliotheker. Rejsen gik for sig i Maane- derne Maj—September, og han besøgte da Paris, London, Bruxelles, Basel, Wien, Bamberg. Han benyttede Lejligheden til at kjøbe desiderata, f. Ex. grammatikalske og lexikalske Bøger i de slaviske Sprog, til at knytte Forbindelser og til at forskaffe det store konge­ lige Bibliothek forskellige officielt udgivne Skrifter. Fort­ sættelserne af disse kom hertil i mange Aar derefter, men de standsede efterhaanden. I Bamberg skulde han prøve paa at faa tilbyttet sig Palæotyper mod Dubletter, som fandtes i Kjøbenhavn. Hvorvidt der blev givet Bølling stadig Lejlighed til efter Moldenhawers Død at tage virksom Del i Anskaffelsen af den nye udenlandske Literatur, har jeg ikke nogen be­ stemt Mening om. Men jeg troer, at han ikke regelmæssig var medvirkende. Dels har jeg ikke fra den Tid, jeg ar­ bejdede sammen med ham, noget Indtryk af, at han fulgte den fremmede nye Literatur, og jeg slutter fra denne Tid til den nærmest foregaaende, dels var han optaget af de mange Arbejder i Bibliotheket, som beskjæftigede ham. I det mindste i sine ældre Aar holdt han ikke af at være beskjæftiget længere Tid med samme Arbejde, men han foretrak at dele sig, saa at han ofte kunde skifte3). Der­ ved satte han forskjellige Arbejder i Gang, som lagte sam­ men enkeltvis dog kom til at udgjøre et ret betydeligt Hele. Han holdt af at færdes i Bibliothekets Sale; han kunde x) D en ne Arbejdets D elin g førte det G ode m ed sig , at han ikke blev træt, ikke blev overanstrængt.

Made with