ErindringerFraGamleKglBibliothek

30 nær det samme som for en anden at høre den skjønneste Musik. Det Forhold, i hvilket Bølling var kommen til at staa i til Moldenhawer, blev af den største Betydning for hans bibliothekariske Udvikling. Han skrev en meget smuk, fin Haandskrift, og blev snart en Slags Sekretair hos sin Chef, idet han renskrev Breve for ham og hjalp med at føre hans Regnskaber. Men Moldenhawer har gjort sit til, at den unge, lovende Mand kunde blive ret brugbar for Bi- bliotheket, idet han ligefrem ledede hans bibliothekariske Uddannelse. Dette fremgaar paa den smukkeste Maade af en Udtalelse i en — paa Tysk affattet — Aarsberetning, som Moldenhawer indsendte til Kongen i Januar 1822. Han fremhæver, „hvorledes det er en Bibliothekars ejen­ dommeligste, men tillige sværeste Opgave, uafbrudt at stræbe at gjøre den ham betroede Bogskat nyttig for Sam­ tid og Eftertid, hvilken Opgave han er overbevist om, at han har udført med den største Samvittighedsfuldhed. Han har ønsket at underkaste, hvad han har udrettet i denne Henseende, Kjenderes Dom, og han har derfor opmuntret Undersekretair Bølling til at bringe til Udførelse en Be­ slutning, som denne selv har fattet, nemlig at udgive i Trykken en scientifisk ordnet Fortegnelse over de Bøger, der ere bievne erhvervede i det sidste Decennium. Denne 30 aarige unge Mand, som siden sit tolvte Aar har været „mein Hausgenosse und Zögling“, har helliget sig til Bi- bliothekets Tjeneste med en Iver, som fortjener mit for­ delagtigsteVidnesbyrd ogmest udmærkede Anbefaling. Dag­ lig har han i bestemte Tider om Formiddag og Eftermiddag været min tro og ufortrødne Hjælper til punktlig at iagt­ tage enhver mig som Overbibliothekar ejendommelig paa­ hvilende Pligt: ved Erhvervelse af en nøje Kundskab til alle nye fremkomne literære Arbejder („Erscheinungen“), ved at indføre det trufne Udvalg i enkelte dertil indrettede Manualer, ved at udfærdige de af mig bestemte Bestillin