ErindringerFraGamleKglBibliothek

20 Kataloget, og det hørte til hans Arbejde at bestemme Plad­ sen for de nye indgaaede Haandskrifter. Han forestod ogsaa Anskaffelsen af den nye udenlandske Literatur, især den tydske. Og dette Arbejde gik for sig paa en ejendom­ melig Maade. Gjennemsynspakker med Nyheder, sendte fra Bibliothekets Boghandler, kjendtes ikke. Naar det tyske Messekatalog, der blev udgivet to Gange om Aaret, var kommet, gik Werlauff det igjennem og satte Mærke til Titlerne paa de Bøger, han mente burde anskaffes. Saa leverede han Kataloget til den af Personalet, som skulde modtage og behandle disse Bøger, for at han kunde sætte Mærke ved de Titler, som angik Fortsættelser; derefter sendtes Kataloget til Boghandleren med Anmodning om at besørge de mærkede Bøger forskrevne, og dermed var disse Bøger anskaffede. Det kunde jo nok hænde, at Wer­ lauff, naar han saae en eller anden af disse nye Bøger, kunde udbryde: „ja, den Bog var vistnok ikke bleven kjøbt, hvis vi havde seet den forinden;“ men det var dog ikke helt iblinde, at han valgte Bøgerne, thi der var altid et halvt Aar mellem Messekatalogernes Fremkomst, og der var saaledes god Tid til at lære en hel Del af den nye Literatur at kjende gjennem Tidsskrifter; desuden havde Werlauff visse Kjendemærker at gaa efter, saaledes Nav­ nene paa de Forlæggere, som nævnedes i Katalogerne. En Bog f. Ex. forlagt af Reimer i Berlin kunde vælges uden Ængstelse. — Den svenske Literatur blev tidligere sendt af Boghandler Gleerup i Lund efter hans eget Valg; den norske Literatur kom vistnok gjennem en Boghandler i Christiania (Dahl) og den Gyldendalske Boghandel. Om Anskaffelsen af en Del udenlandsk Literatur skal der strax blive talt. — Det var en hel Begivenhed, naar et Værk blev anskaffet direkte fra en udenlandsk Boghandler. Jeg husker, at efter Forslag af min Onkel, Dr. phil . J . G. Burman-Becker, blev der subskriberet paa det store Værk om Byen Antwerpens Historie af F. Henry Mertens; Bin

Made with