ErindringerFraGamleKglBibliothek
18 theket heller ikke passede sammen. Barfod havde engang været Bibliothekar ved den skandinaviske Forenings Bi bliothek, og han havde saaledes ogsaa erhvervet sig nogen Øvelse i at omgaas Bøger. Men han var for tilbøjelig til kun at gjøre, hvad han vilde, var ikke modtagelig for Vejled ning, og han lærte aldrig at blive en brugbar Assistent ved det store kongelige Bibliothek, trods de mange andre gode Sider, som han var i Besiddelse af. — I Foraaret 1862 blev L. V. Petersen, som forhen er nævnt, konsti tueret som Amanuensis. Han havde nu Titel som Profes sor. Var det ikke helt godt med ham tidligere, saa blev det helt galt nu. Da han skulde tiltræde, indfandt hans Ven Baron Bille Brahe til Svanholm, dengang Amtmand over Skanderborg, sig paa Bibliotheket for at bede om Permission for ham i nogen Tid, da han ikke var vel. Da Petersen saa efter længere Tids Forløb kom paa Biblio theket for at begynde sin Gjerning, og jeg havde vist ham hans Arbejde, aabnede han en Pakke med ny udenlandsk Literatur, saa paa et Par af Bøgerne, bad saa om Tilla delse til at gaa, da han gjerne skulde træffe en Bekjendt, forlod derpaa Bibliotheket og viste sig aldrig mere der. Senere blev han fuldstændig sindssyg. Engang spurgte H. M. Kong Christian IX. mig om, hvorledes Professor Petersen befandt sig. Jeg vidste ikke noget om ham, og Kongen sagde da, at han engang havde besøgt ham i Knapsted-Gaard, hvor han laa tilsengs med Hovedet ind hyllet i et Tørklæde for, som han sagde, at beskytte sig imod de mange Fluer, som han havde i Hovedet. Den stakkels Mand! II. Nu vil jeg gjerne fortælle Noget om „Herrerne af den gamle Skole“, hvem jeg tildels arbejdede sammen med i mine første Bibliotheks-Aar. Jeg var Vidne til deres Flid,
Made with FlippingBook