Erindringer_1937

214

Neumann-Hofer sendte mig et langt Brev, bestyrtet over at erfare den Ulykke, der havde ramt hans Rejsefælle. Efteraaret bragte mig endnu et Bestyrelseshverv, idet jeg traadte ind i Ledelsen af „Studentersamfundets Arbejderkoncerter“ , som Frits Bendix stiftede. Nu, henved 40 Aar senere, indtager jeg Stil­ lingen som den stadig livskraftige Institutions Formand. I 1897 gjald t det om at faa Tilladelse til, at Det kgl. Theaters Kunstnere medvirkede ved Koncerterne. Det var ingen let Sag — her i Efterprovisorismens Dage, da de svage Højreministre gærne vilde give Partiet som smaa Estrupere. Men nu vidste vi, at den nye Kultusminister Biskop Sthyr var ganske hjælpeløs, naar han ikke havde sin Departementschef og sine Kontorchefer om sig. Derfor bad Bestyrelsen Frits Bendix om at opsøge Sthyr i Folketinget og fore­ bringe ham Sagen: „Der kan vel ikke være noget i Vejen for, at Theatrets Operapersonale medvirker ved Koncerterne paa Enghave­ vej?“ Sthyr vidste ikke sine levende Raad, stammede i det, og sva­ rede saa: „Nej, selvfølgelig ik k e !“ Dermed var Sagen afgjort, Koncerterne sikrede, og lige til den Dag i Dag har Det kgl. Theaters Kunstnere været Arbejderkoncerter- nes trofaste Støtter.