Erindringer_1937

213 seender en Nøgleroman. Hans Hustru var den fremragende Skue­ spillerinde Hedvig Winter-Hjelm, født Rå, der paa August Lindbergs Turneer havde udført Fru Alving i „Gengangere“ . De nordiske Journalister mødtes til en særlig Forhandling paa „Riddarhuset“ , hvor Kongressen blev afholdt, for at tage Bestemmelse om et Forslag om nordiske Pressemøder. Dette vedtoges med A k ­ klamation, og det første Møde blev efter Indbydelse fastsat til at skulle finde Sted i Kristiania i Juni 1899. Min gamle Ven Birger Mørner havde gennem et Kafé-Vindue set mig passere, og da T idsskriftet „Ord och Bild“ s danske Redaktions­ medlem, Kunsthistorikeren Peter Johansen, efter et Par Maaneders Virksomhed fastholdt Ønsket om at fratræde, havde Mørner raadet Tidsskriftets Udgiver, Karl Wåhlin, til at henvende sig til mig. Jeg fik en Dag Brev fra Wåh lin om en Samtale og begav mig til ham i Forundring over, hvad han vilde mig. Jeg gik med Glæde ind paa hans Forslag om at være Tidsskriftets danske Repræsentant og ved­ blev i 39 Aar at virke for det i Danmark. Jeg skaffede Vilhelm Tryde til dansk Boghandler-Kommissionær og fik 1901 udvirket, at danske og norske Bidrag fremtidig indførtes paa Originalsprogene. Unions­ opløsningen truede 1905 med en Krise for Tidsskriftets skandinaviske Retning, men Misfornøjelsen fra de svenske Læseres Side blev kun forbigaaende. Wåhlin, der var født i Malmø, nærede altid varm In­ teresse for dansk Aandsliv, som han var nøje fortrolig med, og „Ord och Bild“ har i den Retning ydet en Indsats, som ikke kan anslaas ringe. Oppe i Udenrigsministeriets Konsulatsafdeling traf jeg Mørner og fik takket ham for hans Mellemkomst, inden Rejsen gik videre. En Række Udflugter stod aabne for Journalistkongressens Dele­ gerede, og Sophus Michaélis og jeg valgte at tage til Visby, hvortil Udflugten var ypperlig tilrettelagt af Redaktør Jeurling. Det blev et Par vidunderlige Dage i „Ruinernes By“ med dens talrige Minder fra Middelalderen og Dansketiden. I Udflugten deltog Denais, Digteren Max Halbe og Dramaturgen Otto Neumann-Hofer, den senere Direktør for Lessingtheatret i Berlin. Baade Halbe og Neumann-Hofer besøgte mig senere ved T il­ bagekomsten til København en Dag i Charlottenlund sammen med en Kreds af literært interesserede unge. I Visby traf Michaélis og jeg den danske Konsul Gramer og hans gamle Fader, der for 50 Aar siden havde opholdt sig i København og nu spurgte ivrig om, hvorledes Byen saa ud. Faa Uger efter vor Hjemkomst indtraf den I lte Juli den forfærde­ lige Gentoftekatastrofe, hvor Michaélis fik det ene Ben brækket. Jeg besøgte ham paa Kommunehospitalet, hvor den unge Læge Hilmar Fridericia tog sig omhyggeligt af ham. Han bar sit lange Sygeleje med Ligevægt under mange Beviser paa Deltagelse og Sympati. Otto

Made with