ErikBøghMinFørsteForfattertid

H. C. Andersen, Lejlighedsdigteren Udtberg, Rimeren Høedt og Konsorter.“ Dette umotiverede Overfald, der var iværk­ sat samtidig med, at han lod som han satte stor Pris paa at høre min Dom over hans Digte, betog mig naturligvis al Lyst til at korrespondere med et Individ af saa uberegne­ lig Karakter, men, hvad der især betegnede ham som et saadant, var den Ugenerthed, hvor­ med han mellem de poetiske Stympere havde nævnt H. C. Andersen, der ved flere Lejlig­ heder havde været hans Velgører, ja endogsaa havde ydet ham en maanedlig Pengeunder­ støttelse! Brevet blev saaledes ikke afsendt. Derimod gav det mig Idé til et Rimbrev til en ung For­ fatter, der ligesom jeg selv i min første Ung­ dom havde skruet sig op til sort Lyriker, men ikke havde indbildt sig at være nogen saa dæmonisk Storhed som Hr. Karup. Kort sagt jeg tænkte mig et stakkels ungt Menneske af dem, der havde forlæst sig i Byron og Heine og gerne vilde paadigte sig Weltschmerz og og Livslede, men kun havde tilegnet sig de store Digteres Skavanker — og det Slags poetiserende Ynglinger var der ikke faa af i