ErikBøghMinFørsteForfattertid

81 jeg havde nedskrevet i mit beskedne og venlige men uforbeholdne Brev, Enhver Tanke paa at afsende dette maatte desuden forsvinde ved Synet af en Randglose, han havde tilføjet føl­ gende Linier i et af Fragmenterne: De mangle Kald — og deres spæde Sang- Ej kjender Hjertets Ild og Tankens Vægt, Derfor kan ej slig ussel Bjældeklang Elektrisere en lethargisk Slægt. Til nærmere Forstaaelse heraf er der i en Anmærkning tilføjet den tydelige Adresse: . hvad der egentlig sigtes til er den Masse af Versemagere og literære Stympere, der fordærve vor Tids æstetiske Smag eller i al Fald ved deres vandede, pyntede tomme og kraftløse Poetasteri svække Folkets Kærlighed til Poesien. For de Læsere, som staa over Tidens moralske og æstetiske Usselhed, behøver denne Sigtelse ikke vidt­ løftige Argumenter. Det vil være tilstrække­ ligt her at anføre Navne som: Erik Bøgh, Chievitz & Recke, Ævéntyrkomedieskriveren 6 De ere Døgnets Børn, der kravle om Paa Trapperne til Musens Helligdom,