ErikBøghMinFørsteForfattertid

79 Forhold til den hele Verden, der ikke forstod eller anerkendte hans Genialitet og derfor kun fortjente at afmales som Sort-i-Sort-Maleri. I teknisk Henseende var hans Digtning et Mosaik­ arbejde af Godtkøbsfraser sammenkittede med de sædvanlige Lirendrejerrim som Hjerte-Smerte, Bryst-Lyst og Død-sød. „Jeg har selv skrevet en Kuffert fuld af det Slags Vers“ — svarede jeg Digterens Ven — og „jeg kan kun tilraade den unge Poet at gøre det samme som jeg selv har gjort. Jeg brændte den hele Bunke Makulatur, og lod være at digte i fem Aar, til jeg havde gjort Bekendtskab med den Verden, som jeg havde søgt at sværte, mens jeg ik k e kendte den. Det gør mig for Resten ondt for den unge Mand — netop fordi jeg „selv har gennemgaaet den sorte Syge“. Vennen vilde nødig overbringe dette Svar og bad mig derfor om at give ham det skrift­ ligt, for at han ikke skulde faa Skyld for at have forvansket det. Nuvel, det lovede jeg at gøre, saa snart jeg fik Tid, og jeg fik da opgivet Digterens Adresse: Literat G. F. K arup . Endvidere fik jeg at vide, at han lige som jeg selv havde