ErikBøghMinFørsteForfattertid

78 som saa mange Memoire-Forfattere har sat deres Publikum ved at afskrive alle de Breve, de har faaet fra Velyndere og Angribere, Apolo­ geter og Misforstaaere, skal jeg nøjes med at fortælle en enkelt lille Historie, der fremkaldte det fingerede „Rimbrev til Fætter Peter“, der under Titel „den sorte Lyrik“ kom til Verden, og paa en ejendommelig Maade gav Anledning til en løjerlig Brevvexling og paadrog mig et Smudsblads aarlange forbittrede Forfølgelse. En ung Maler, hvis Familie jeg kendte, kom en Dag op til mig og foreviste mig et langt kadaverlyrisk Digt, der hed „Mulm og Mørke“ eller „Nat og Skygger“ eller noget Lignende. Det var efter hans Forsikring et Værk af en ung begavet Mand, der vilde sætte meget stor Pris paa en uforbeholden Ud­ talelse af min Mening om dette Arbejde, da han var tvivlraadig, om han skulde knuse sin Harpe eller svinge den som Kølle for at bane sig Vej gennem Verden. Som dette broutende Citat lod formode, var Digtet et forskruet elegisk Udbrud af et ungdommeligt Individ, der ikke havde Øje for Virkelighedens Poesi og derfor søgte at gøre sig interessant ved at paadigte sig et fjendtligt