ErikBøghMinFørsteForfattertid

67 første Klaverprøve bad Lange mig skrive Tekst til den originale Arie og anbringe den i Kava- tinens Sted. Musikdirektørens Forsikring: at hun aldrig vilde slippe godt fra dette Parade- numer, hjalp mig ikke. „Jeg tror heller ikke, hun magter det, men lad hende nu faa sin Vilje, naar hun endelig villave sig enF iasko!“— beordrede Teaterchefen, og vi adlød pligtskyldigst. Ved Premieren gik, som vi havde forudsagt, den store Arie aldeles i Stykker. Det var — efter den lille Primadonnas Forsikring — O r k e s tr e ts Skyld, men i Følge de bedrevidende Anmelderes Referater var Fejlen naturligvis B e a r b e jd e r e n s , der havde valgt en altfor svær Musik. Ved anden Opførelse gik det ikke bedre, og kort sagt: efter fire fem Opførelser blev Stykket henlagt for aldrig mere at komme paa Bræderne, og som Følge deraf kunde det ikke nytte at søge efter en Forlægger hverken til Teksten eller Musikken. Det er unægtelig en meget ubetydelig Be­ givenhed, og det skal ikke forundre mig, hvis mine Læsere finder, at jeg ingen Forpligtelse har haft til at optegne den, men for mig har den i alt Fald den Interesse, at den viser, hvor let et Fjerdingaars anstrengt Arbejde af en 5*