ErikBøghMinFørsteForfattertid

6 6

ja selv hendes Rivalinder paa Scenen fandt hende elskværdig. Men med al sin Elskværdig­ hed var hun Skuespillerinde, ja Primadonna — fuldt saa meget, naar hun gav sig selv, som naar hun spillede Roller — og mellem de andre sædvanlige Teater-Svagheder havde hun i høj Grad den: at stræbe efter Opgaver, der laa over hendes Ævne, og at forsmaa alle dem , der ikke skaffede hende den behørige Applaus. Hun kunde næsten ikke faa til­ strækkelig svære Sangnumere indlagte i sine Partier, og naar hun saa ikke gjorde Lykke i de selvvalgte Indlæg, sørgede hun for at faa Stykket henlagt. I en af de valgte Operaer, hvori hun havde udført Sopranpartiet paa Christiania-Teater, var der saaledes en stor Arie, der blandt andet indeholdt en lang Sætning, som uden Orkester- akkompagnement skulde synges sammen med et obligat Valdhorn * og som jeg ved første Øje­ kast fandt for vanskelig for hendes Sangkunst. Den havde jeg naturligvis ombyttet med et lettere Sangnumer og havde endogsaa været saa heldig at finde og benytte en meget tak­ nemmelig Kavatine af samme Komponist dertil. Den var imidlertid ikke brillant nok, og efter