ErikBøghMinFørsteForfattertid

65 Saaledes indrettede jeg for Fru R o s e n k ild e tre store Operaer: A u b e r s „La part du diable“ (Halvdelen hver!), H a le v y s „Le Guitarréro“ (Ricardo) og B a lf e s „Le puits d’amour“ („Kær­ lighedsbrønden“). Det var et meget vanskeligt Arbejde, der nødsagede mig til at gennemsøge en utalt Mængde for vort Publikum ubekendte Operaer, men jeg kan i dobbelt Betydning sige, at det lønnede sig kun daarligt, ti -,dels blev det uden Hensyn til den Tid, det tog, kun be­ talt som simpel Oversættelse, og dels havde jeg kun liden Fornøjelse af dette fordringsfulde Forfatterskab. Fru A n n a R o s e n k ild e udmærkede sig ved en bedaarende Ynde i sin Optræden. Der var en naturlig Elskværdighed udbredt over hendes Væsen, som bestak baade Tilskuere og Re­ censenter, saaledes at hun gjorde sig gældende som en langt større Sangerinde og Skuespiller­ inde, end hun virkelig var. Hun var tilsyne­ ladende fri for alt Koketteri, og det var kun muligt ved langvarig og skarpsynet Iagttagelse at opdage den bevidste og reflekterede Stræben efter at behage, der skjulte sig bag bendes sympatetiske Naivitet. Hele den yngste Genera­ tion af Teatergængere var forelsket i hende, 5