ErikBøghMinFørsteForfattertid

63 stemt Nej. Dels vilde det være meget vanskeligt for anden Gang at forme en Handling om samme Hovedfigur, uden at gentage sig selv, dels vidste jeg, at den paagældende Skuespillerinde kun var stor i et meget begrænset Fag. Kort sagt: jeg sendte Stykket til Kasino. Det vilde være uskønsomt, hvis jeg ikke erkendte, at selve „Jomfruen“s Rolle blev ud­ ført uforligneligt. Da hun, efter at man har hørt, at hun er vred, kommer ind med Te­ maskinen og gaar ud igen uden at sige et Ord, lød der fra alle Sider en saa bragende Klap­ salve, som man nogensinde har hørt efter en udmærket Hovedscene. Den robuste Matrone med sine groftskaarne, udtryksfulde Ansigtstræk, sit knusende Blik og sin imponerende Holdning havde blot ved at vise sig besørget hele Ex­ positionen til Stykket, og der var sidenefter ikke en eneste Replik, hvorved hun gik Glip af den størst mulige Virkning. Da jeg efter Forestillingen lykønskede hende til den velfortjente Succes, overraskede hun mig imidlertid med den Erklæring, at „det Slags simple Roller laa egentlig slet ikke for hende“, og da hun saa den forbavsede Mine, som denne Forsikring fremkaldte, tilføjede hun den Op-