ErikBøghMinFørsteForfattertid

Før Vinteren endte, var jeg færdig med „Jomfruen“, men samtidigt med, at Arbejdets Spænding blev afløst af Træthedens Slappelse, følte jeg — hvad jeg saa ofte har følt under samme Forhold — at Interessen for min Op­ gave havde veget Pladsen for Utilfredshed med den Maade, hvorpaa jeg havde løst den. Er­ indringen om alle de Rettelser, Udstregninger og Tilføjelser, jeg havde foretaget, viste mig Vaudevillen som et sammenstykket Flidsarbejde, ved hvis Indsendelse jeg udsatte mig for en ny Afvisning fra „det rigtige Teater“, og tillige med min Frygt for en saadan følte jeg Trykket af min Forpligtelse til at skrive en lignende Vaudeville for Kasino. Der var nu to Spørgs- maal, som paatrængte sig mig. Det ene: om jeg ikke skulde kunne skrive et Stykke, der egnede sig bedre til Debut paa vor første Skue­ plads — det andet: om jeg var i Stand til at opfinde et Stykke, der indeholdt en Hoved­ rolle, som passede saa godt for Fru Nielsen som „Jomfruen“. Det første Spørgsmaal tog jeg ikke i Be­ tænkning at besvare med Ja, da jeg havde Elementerne til „Fastelavnsgildet“ beredt, det andet kunde jeg omtrent besvare med et be-