ErikBøghMinFørsteForfattertid

61 Huset til at skoggerle ved at sige en Replik, der hverken var vittig eller latterlig. Da jeg ikke kunde tilbageholde den Ud­ talelse, at Teatret ved hendes Bortgang vilde miste en af sine bedste Kræfter, indrømmede Lange, at hun virkelig havde et betydeligt Talent til de ældre komiske Roller, men han tilføjede, at der blev skrevet saa faa større Roller i dette Repertoire-Fag, at han ikke kunde tilfredsstille hende, der oven i Købet var meget rollegridsk og ikke fri for at være impertinent, naar hun troede sig forbigaaet. Jeg vilde gerne have, at Kasino-Teatret skulde beholde en saa dygtig Skuespillerinde — dobbelt gerne, fordi hun var den eneste, der kunde spille „Jomfruen“, hvis Stykket ikke blev antaget paa det kgl. Teater! — og forklarede derfor Rollemangelen ganske naturligt som en Følge af, at der var saa faa Skuespillerinder i det komiske Fag, der saaledes som Caritta Nielsen kunde bære Interessen for et Stykke, hvori hun havde en Hovedrolle — og Enden paa Samtalen blev, at den resolute Direktør tilbød at reengagere hende, hvis jeg agtede at skrive et saadant Stykke, og at jeg gik ind derpaa.