ErikBøghMinFørsteForfattertid

34 skulde den Sag være glemt og Vaudevillen blive optaget paany.“ — Desværre! — maatte jeg svare — Jeg er ogsaa temmelig bestemt, og jeg har allerede besvaret et Par Mæglingsforsøg med den Er­ klæring: at ogsaa jeg vilde være villig til at glemme, hvad der var sket, og fortsætte mit Arbejde for Kasino, men at jeg ikke skrev en Linje for dette Teater, førend Vaudevillen var genoptaget paa Repertoiret. Det var Haardt imod Haardt, og det var mig, der vovede mest, ti jeg havde intet Haab om, at Lange vilde give efter, og jeg kunde kun være daarlig tjent med at gøre Afkald paa min saa heldigt begyndte Forfattervirksombed ved Kasino. Mæglingsforsøgene blev fortsatte Saisonen ud, men uagtet vi begge ønskede at komme til Forlig, fastholdt vi paa begge Sider de af Enhver fastsatte Betingelser: Direktøren fordi han troede at have Magten, og jeg, fordi jeg ikke kunde se Andet, end at jeg havde Retten. Henimod Sommerferiens Ende fik jeg fra Balletmester B o u r n o n v ille Anmodning om at skrive en dramatisk Bagatel, der kunde opføres ved Høstfesten for de Saarede og de Faldnes