ErikBøghMinFørsteForfattertid

33 gernes Bruttoindtægt i Leje for Lokalet, var som Følge deraf i lige saa høj Grad som Teater­ direktøren interesseret i, at Brutto-Indtægten blev saa stor som muligt. I den Anledning fik jeg, saa snart det rygtedes, at jeg var kommet paa Kant med Direktøren, Besøg af Selskabets Kassedirektør, der vidste, hvor urimelig Meget Nytaarsfarcen havde indbragt, og derfor paa Kassens Vegne interesserede sig for at faa et Forlig bragt i Stand. Til Forklaring over Brudet viste jeg ham Langes Brev og havde den Re­ vanche, at han erkendte: at hvad enten Vaude­ villen var god eller daarlig, havde den gjort Lykke — at om den end ikke havde givet saa store Indtægter som „Nytaarsnat“, havde den givet jævnt godt Hus — og om end en enkelt Skuespillerinde nødigt optraadte i den, saa havde han kun hørt Velstemning for den i det øvrige Personale. Han havde haft en Anelse om, at Direktøren havde henlagt Stykket i Vrede, og derfor havde han gjort Forsøg paa at faa ham „til at optage det igen, men“ — tilføjede han — „Lange er en meget bestemt Mand, og det Højeste, jeg kunde faa ham til at love var, at saa snart Kasino havde opført et nyt Stykke af Dem, 3