ErikBøghMinFørsteForfattertid

tilskrev ham derfor et meget høfligt Brev, hvori jeg paaviste, at mine Udtalelser hin Aften om Forholdet mellem „Talia“s Redaktør og dets Anmelder ikke i mindste Maade berørte Kasinos Teater eller dets Direktør, og jeg forudsatte i alt Fald, at ingen Misforstaaelse af min Mening om Bladet kunde berettige en Afkortning af det Antal Opførelser, hvortil mit Honorar var knyttet. Herpaa fik jeg et meget vredt skriftligt Svar, hvori Lange lod mig vide: at han aldrig havde brudt sit givne Ord, og at der heller ikke var begaaet noget Brud paa det givne Løfte om Honoraret, da Stykkets Henlæggelse var ret- færdiggjort derved, at det var daarligt — at det ikke trak Hus — og at de Spillende ud­ førte det med Ulyst. Derpaa var der jo Intet at svare. Jeg be­ tragtede altsaa Halvdelen af det mig tilkommende Honorar som tabt, og — hvad der var værre — mit fremtidige Arbejde for Kasino om ikke umuliggjort, saa dog i høj Grad vanskeliggjort ved den direktoriale Vilkaarlighed. Heldigvis for mig var Lange imidlertid ikke uindskrænket og ene raadende over Teatret. Aktie­ selskabet, der oppebar Halvdelen af Forestillin