ErikBøghMinFørsteForfattertid

31 denne Yttring og vise Rimeligheden i, at en Anmelder maatte føle sig krænket over en saa grov Korrektur, men det lykkedes mig ikke. Lange blev mere og mere opirret og endte Sam­ talen med den ildevarslende Yttring: „Ja, jeg­ skal være mere varsom med at antage Stykker for Fremtiden!“ Dagen efter var „Ægtemandens Repræ­ sentant“ ansat til 5te Opførelse, men allerede om Formiddagen blev Stykkets Plads paa Plakaten bedækket med en rød Lap, der bebudede, at det paa Grund af indtrufne Omstændigheder var ombyttet med et andet. Det forundrede mig, men jeg betragtede det i de første Dage som et „hændeligt“ Teater­ uheld, men da jeg i et Par Uger forgæves havde ventet paa at se det genoptaget paa Repertoiret og spurgte en af Skuespillerne om Aarsagen til, at det lod vente saa længe paa sig, svarede han, at det var henlagt for be­ standigt — efter hvad han havde hørt: fordi jeg „havde fornærmet Lange ved at tage Parti med Hysserne ved den første Opførelse“. Denne Misforstaaelse havde jeg svært ved at. anse for mulig, og endnu mindre kunde jeg tænke mig den som Motiv til Stykkets Henlæggelse. Jeg