ErikBøghMinFørsteForfattertid

25

Efter min Erfaring vilde det rigtignok være uoverkommeligt blot at tænke sig de rimeligste af de mulige Følger. Det faldt mig f. Ex. aldrig ind, da jeg bragte „Ildebrand i g am le H u s e “ paa Scenen, at den første Op­ førelse skulde gøre et saa stærkt Indtryk paa en mig bekendt gammel Rigmand, der nylig havde forlovet sig med en ung Pige, at han lige saa snart han kom hjem fra Teatret, til­ skrev hende et Opslagsbrev. Og hvorledes skulde man vel kunne gætte sig til de urimelige? f. Ex. at to forskellige Knejpeværter, da Dramaet „F a ld g ru b en “ blev opført, vilde søge at bringe deres Kældere i Mode ved at give dem dette afskrækkende Navn — og det hændte virkelig! * * * Derimod var det ikke vanskeligt at forudse, at mit næste Arbejde vilde komme til at bøde for den paafaldende Lykke, som Nytaarsfarcen havde gjort, og da Direktør Lange opfordrede mig til at skrive et nyt Stykke, fandt jeg, at „Ægtemandens Repræsentant“ kunde være godt nok til at tage mod Reaktionen. Dette mit første Forsøg paa at skrive et