ErikBøghMinFørsteForfattertid

308 dog fortælle lidt om de nærmeste Følger af min Bortgang. Min Efterfølger vilde lige straks ved den første Sæsons Begyndelse give Publikum et slaaende Bevis for, „at hans Forgænger ved sin uretfærdige S trænghed havde bortskræmmet dygtige Forfattere ved at forkaste deres fo rtrin­ lige S ty kk e r“ — og han valgte til Eksempel herpaa at aabne sin første Sæson med Opførel­ sen af J u l i u s G e r s o n s Lystspil: „D e t v a r g o d t g j o r t ! “ som jeg havde forkastet i to eller tre Omarbejdelser. Resultatet af denne Appel til Publikum blev en saa eksemplarisk Fiasco, at T ilskuerne havde forladt deres Pladser førend Tæppet faldt. Da dette ulykkelige Original­ arbejde ikke kunde udfylde den første Forestil­ ling, havde han til at udfylde den valgt B a u r e n - f e ld t s T reaktsstykke „ F a ta M o r g a n a “. Hvis det skulde bevise, at jeg havde gjort Uret i at afholde mig fra Oversæ ttelser af tyske Lystspil, forfejlede ogsaa det sin Virkning, ti det blev eksemplarisk udhysset. Ovenpaa den yderst uheldige Debut fulgte et nyt Uheld, idet Hr. Brun uden det kongelige Teaters Tilladelse under et andet Navn havde omarbejdet og ladet Personalet indstudere den samme Teater til