ErikBøghMinFørsteForfattertid

24 tanterne, at det var for galt — og saa kom Begivenheden. — Hvilken Begivenhed? — At de købte det nye Ur. — Ja, det var da ikke noget Sørgeligt. — Jo, for mig blev det rigtignok en stor Sorg, for han, denne Mekanikus, der leverede Uret, han skulde ogsaa regulere det, og saa fik jeg min Afsked. — Men det var da ikke m in Skyld. — Jo sandelig var det saa, for havde De ikke skrevet det Stykke, saa var jeg blevet ved at passe det gamle Ur og kunde have beholdt den Løn, jeg fik derfor, i mange Aar endnu, i Stedet for at jeg nu mistede den, og det var derfor jeg tænkte, at De maatte have haft Noget imod mig, siden De havde bragt den Ulykke over mig — klynkede den stakkels Mand, og alle mine Forsikringer om, at jeg hverken havde anet eller kunnet vide, at den omtalte Replik vilde berøve ham sin Stilling som Optrækker og Fremstiller af det uforbeder­ lige Sejerværk, kunde rokke hans Overbevis­ ning om: „at man aldrig skulde skrive saadan Noget, førend man havde tænkt paa, hvilke Følger det kunde faa.“