ErikBøghMinFørsteForfattertid

301 K o n e ik k e e r D r o tn in g , e r p a a N i p p e t ti l a t b liv e et F j o l s .“ Det syntes dog nu, som om den fornuftigere Del af Hendes Naades Parti, efter at det havde overbevist sig om, at hendes Modstandere havde F lertallet af Folket paa deres Side, tabte Modet til at virke for hendes Ophøjelse og nøjedes med betydningsløse Æ reports-Deviser og Geburts- dags-Lyrik. Jeg smigrede mig med, at jeg havde ydet mit Bidrag til at begrænse Troen paa den grevindelige Popularitet, og jeg var belavet paa, at jeg vilde faa et „Tak for sid st“ for, hvad jeg havde udrettet i denne Sag, og jeg ventede ikke forgæves paa, at det vilde komme fra samme Haand, som først havde bragt mig „La comtesse du tonneau“ og siden, da „Grev­ inden og hendes Søskendebarn“ var indstuderet, tilbød mig Skadesløsholdelse, naar jeg vilde for­ hindre dette Stykkes Opførelse. Mens det endnu stod paa Repertoiret, fik jeg en Dag Indbydelse til Frokost hos en af Repræsentanterne. Der stod udtrykkelig i Billetten „en p e tit com ité “ og det kunde der­ for ikke andet end overraske mig, da jeg for­ uden Værten og mine to Medbestyrere traf Hr. M. V. B r u n , til hvem jeg hverken stod i noget