ErikBøghMinFørsteForfattertid

300 indtog sin Plads, saa forstummede efterhaanden Rygterne om hendes „T ron stræ v “. At derimod Grevindebladenes T jenstiver sagtnedes saa hurtigt, kan jeg ikke sige. De var utræ ttelige i at gentage den Bjørnetjeneste at overføre paa hende alt, hvad der var skrevet om Grevinde Dubarry. „Morgenposten“, der havde sine fleste Læsere paa Landet, generede sig end ikke for lige frem at paastaa, at det for fyrretyve Aar siden skrevne Stykke var en af mig sammenlavet Satire over Kongens Hustru, ja den havde endogsaa den Frækhed at fortælle sine Læsere, at Stykket „fordømtes af Publikum i den Grad, at Bænkene stod tomme“ — uagtet det var opført over 40 Gange med enstemmigt Bifald og større Indtægt end noget andet Hel­ aften stykke , ja endogsaa blev givet for udsolgt Hus den sidste Gang. Ogsaa Dannerskjaldenes Hyldningsraab til den forhenværende Louise Rasmussen vedblev at skingre lige skurrende. „T iden“, der blev redigeret af Lovgiveren R u ­ g a a r d , afgjorde Spørgsmaalet om hendes Be­ rettigelse til Plads under Tronhim len ved den summariske P aastand: „D e n , d e r f j a n t e r om , a t en D r o ts