ErikBøghMinFørsteForfattertid

295 det oprindelig bestemte Klokkeslet, vilde Ilden, der lod til at stamme fra Varme-Apparatet, først have brudt ud efter vor Bortgang og altsaa faaet Tid til at brede sig i 5-—6 Timer paa den tomme Scene mellem de brændbare Dekorationer, og saa var der jo ikke blevet nogen Opførelse af „Grevinden og hendes Søskendebarn“. Det var hvad man kalder et Tilfælde, der saa ud som en Tanke, der baade tændte Ilde­ branden og slukkede den. Aldrig har nogen Forestilling samlet et saa elegant Publikum i et af vore private Teatre, som det, der mødte i Kasino den Aften, da „Grevinden og hendes Søskendebarn“ stod paa P lakaten for første Gang. Kulisse-Sladderen havde naturligvis, mens S tykket blev prøvet, fortalt, at det handlede om en „Grevinde“, der vilde være Dronning og blev ydmyget af en honnet Lappeskrædderske, som var hendes Søskendebarn — det var jo nok for det saa- kaldte „brede Publikum “, der kun kendte v o r „Grevinde“ — og da Plakaten fortalte, at Stykkets Grevinde var den berygtede Jeanne Vaubernier, Ludvig den Femtendes sidste og af Historien værst bekendte Mætresse, saa havde