ErikBøghMinFørsteForfattertid

293 — Hvorledes skulde det kunne lade sig — N aturligvis: De maatte jo holdes skades­ løs . . . have Deres Honorar erstattet . . . to, tre Gange — vedblev han. — Men jeg, som har antaget Stykket til Op­ førelse, gaar ikke ind paa, at det henlægges uopført, og Kasinos Repræ sentantskab vil heller ikke give sit Sam tykke dertil, naar De ikke kan nægte, at det er Dem selv, der har foreslaaet dets Opførelse, og hverken kan sige, hvem der har omstemt Dem, eller h v em , d e r s k u ld e h o ld e os s k a d e s l ø s e — svarede jeg nu i en Tone, der ikke røbede, om jeg tog hans F o r­ slag for Spøg eller Alvor. Prokuratoren slog straks over i samme Tone. — Sig ikke det! — udbrød han efter et Øjebliks Betænkning. — N aar jeg for Alvor skulde prøve at sætte et saadant Forslag igennem, vilde jeg meget lettere blive enig med alle vore Repræsentanter, end med Dem alene! Saa talte vi ikke mere om den Sag. To Dage senere skulde „Grevinden og hendes Søskendebarn“ være ansat til Opførelse for første Gang. Det var Torsdagen den 8de December — der ved en Fejltagelse blev m ig gøre? — svarede jeg forbavset.