ErikBøghMinFørsteForfattertid

ikke havde Betænkeligheder ved at opføre Stykket. — Nej! — svarede han — Hvad skulde jeg betænke mig for? — Mener De for Grev­ indens Skyld? Jeg har sku ingen Børn med hende, og kan ikke tage Hensyn til, om hun kan lide et S tykke eller ikke, naar Publikum vil se det. Lad mig bare faa Afskriften. Han fik den, og jeg tvivler ikke om, at han skyndsomst gjorde Brug af den, men h v o r ­ t i l , kan jeg ikke sige. Kun det véd jeg med Vished: at paa Odense Teater blev „Grevinden og hendes Søskendebarn“ aldrig opført. Derimod blev der to Dage efter holdt General­ prøve paa Stykket, hvorved det viste sig, at alle Rollerne fik en tilfredsstillende Udførelse, men da jeg efter Prøven talte med vor P rokurator om den Iver og Hurtighed Personalet havde vist ved Indstuderingen, kom han pludselig med et Forslag, der overraskede mig mere end alt det andet Uventede, jeg hidtil havde oplevet ved Teatret. — T ror De alligevel ikke, at vi gør klogest i at lade det Stykke blive uopført? — spurgte han halvt hviskende.