ErikBøghMinFørsteForfattertid

191 et P a r T om m e r til, s a a k u n d e h u n komm e igen, og sa a sk u ld e h u n blive in stru e re t til at sp ille Jo la n te — og hun gik bo rt i H aa b et. * * * Det er ik k e blot S k u esp illere in spe, d e r fo rse r sig p a a T e a tre t og fo rv e k sle r L y ste n m ed Æ v n e n . O gsaa a f D ig tere er d er m ang e Snese, som in d se n d er det ene S ty k k e efter det an d e t og det ene sie tte re end det and et, i den T ro , at det k u n er D irek tø rern es M angel p a a d ram a tisk In d sig t, der h in d re r deres A rb e jd e r fra at blive a n ta g n e til O pførelse og gøre s to r­ m ende L ykk e, og det u a g te t deres F o rsø g v id n e r om det fu ld stæ nd ig ste U b ek e n d tsk a b med D ram a ­ tu rg ie n s A B C . Mens „K alifen p aa E v e n ty r“ h v e r A ften gik for fuldt H u s, fik je g en sm u k M o rg en stund Besøg af en æ ldre H e rre med et m eget d istin g v eret U dseende og et let A n strø g a f hv ad m a n p aa den T id k ald te „ø jropæ isk D ia le k t“. E fte r en k o rt indledende S am tale, der viste, at h a n b aad e v ar en beleven og b elæ st Mand, sp u rg te h an m ig : h v ilk e t H o n o ra r K asino ud b etalte for en epokegø rende H elaften s Fo lk ekom ed ie, og je g