ErikBøghMinFørsteForfattertid

188 læ rt T ea terfo lk s S elv v u rd e rin g a t kende, m en alle Illu sio n e r i s a a H en se en d e fo rsv an d t, da h u n p erson lig frem stilled e sig, og viste sig at væ re en h alvg amm el, svæ rlem m et M atrone. Jeg- sp u rg te hende, i h v ilk e t S ty k k e h u n k u n d e øn sk e a t aflægge P røve, m en fik til S v ar, at hun ikk e k u n d e an se en sa a d a n for nødvend ig, h u n v ar fæ rdig til a t optræ de n a a r som helst, og øn skede h v e rk e n at vise sig p a a S cenen eller om tales som D eb u ta n tin d e førend p a a selve F o re stillin g s­ aften en . F o r R e ste n h avd e hu n b e tæ n k t a t o p ­ træ d e fø rste G ang i „ E sm e ra ld a “. Som S ø ste r G u d u le? — sp u rg te je g forledt a f hend es Y dre. JNej n a tu rlig v is som selve T itelfigu ren ! — A h ! De k a n a ltsa a udføre S a n g p a rtie t? — sp u rg te je g n y sg e rrig . S an g en e k u n d e godt g aa ud — m ente h u n . — Men D a n se n ? — Den sku ld e ik k e genere hende — fo rsik red e hu n m ig. Je g gjorde hende nu opm æ rk som p aa, at det vilde væ re v an sk elig t a t op træ d e i R o llen efter F rø k e n P r i c e , fo r hv em den v a r sk rev et, og som h avd e g jo rt al m ulig L y k k e i den. — S a a m eget desto b edre! S a a k a n h u n dog en G ang fa a at se, hvo rled es den sku ld e spilles! — vedblev hun . — Je g tu rd e dog ikk e lade F ru e n vise hende det. * *