ErikBøghMinFørsteForfattertid

12 det slesvigholstenske Dukkebarn fik en for­ træffelig Udførelse af den endnu ganske lille K arl P rice. Opførelsen, der foregik paa selve Nyaars- aften, gjorde en saa overvættes Lykke, at jeg kunde haft al Anledning til at kaste Polykrats Ring i Havet, hvis jeg havde ejet et saadant Klenodie. Hver enkelt Scene og hver enkelt Sang blev applauderet — flere af Kupletterne endogsaa til de blev sungne da capo — og efter Tæppets Fald var der Storm af Bifald og Fremkaldelser. Efter Forestillingen samledes jeg med Direk­ tøren, nogle af Skuespillerne, et Par af Kasinos andre Forfattere, Flyvepostens daværende Redak­ tionssekretær Jak ob D a v id s e n og flere af Teatrets Stamgæster hos en Konditor paa Øster­ gade. De havde alle været paa Kasino og alle medbragt Nytaarsløjernes glade Stemning. Jeg selv var maaske den mindst oprømte. I alt Fald husker jeg, at Davidsen, der havde præsen­ teret mig haade for Lange og for Flyvepostens Redaktør og i den Anledning antaget en patro­ niserende Værdighed, spurgte mig bebrejdende, om jeg ikke var tilfreds med den Lykke, Stykket havde gjort, hvilket , han fandt, vilde være i